Og så var hans personlige skæbnetal 167 og det er jo min fødselsdag. 16/7. Han vidste godt det var noget med 67 for han bliver ved med at vende tilbage dertil. Hans bedsteven har også fødselsdag den 16/7. Lynet slog ned fem meter foran hende. Hun var på stranden for at lede efter den telefon hun arvede fra hendes mor da hun døde. Telefonen indeholder ting hendes mor ikke har sagt højt. Hun var narkoman og det virker som om hun skylder penge til mange forskellige, som de mange forskellige så opkræver årene her efter hendes død. Telefonen var lissom væk der på stranden, men inden hun når at finde den slår lynet ned og hun mister hørelsen på det ene øre. Matias har givet mig koden til fyret. Jeg vil gøre mig umage igen for at være den prins jeg nu er. Galant markant. Faresignal. Alle fuglene på bakken flyver op. Tordenvejr men sol. To heste der gnider deres numser mod hinanden voldsomt med en ond vrinsken. Og jeg så en skypumpe. Stærke Karen. Simon matematik. Maler Olfert der siger at S og L ikke hører til her på øen. Hvorfor tror han at han kan sige det til mig. Jeg må for alt i verden opskalere. Fuldt panser mit ydre. F har en mor der stadig kalder ham for sin datter. Lynet slår ned i de højeste master. Den højeste mast ejes af de rige. Noget retfærdighed findes. Som spækhuggerens kamp mod roret. Man har fået givet en krop og en position og i stedet for at sørge over det kan man udnytte det. Fx for at få mad husly uddannelse osv. det er en risiko at tage men med en langt større gevinst.